SSD Harddisk

SSD 1 - SSD Harddisk

Få opgraderet din computer med en lynhurtig SSD (Solid State Disk) i stedet for den noget langsommere HDD (Harddisk). At skifte til en SSD er klart det største boost, du kan give din computer, da det giver en markant hastighedsforøgelse. Det kan også være, at du allerede har en SSD i din computer, men bare har brug for mere plads.

Jeg skifter din gamle harddisk ud med en ny SSD og kloner dine data.

SSD (Solid State Disk)

Den hurtige SSD har ingen bevægelige dele og minder meget om RAM. Forskellen er bare, at en SSD kan lagre data uden at være tilsluttet strøm, ligesom hukommelseskort, dog med en noget større pålidelighed. En SSD er ligeglad med, hvor filerne ligger, da søgningen foregår elektronisk. Det betyder så også, at en SSD ikke må defragmenteres – det er faktisk skadeligt for SSD’en. En anden stor fordel ved SSD er, at når computerens RAM (Random Access Memory) er fyldt op, vil det være harddisken, der skal hjælpe til, også kaldet “sidefil” eller “swapfil”. Da en SSD arbejder med nogenlunde samme hastighed som RAM, oplever du ikke det samme dyk i hastighed, som du helt klart vil opleve med en HDD, der er væsentligt langsommere. Dermed er størrelsen af din RAM ikke så vigtig længere. (PCIe NVMe 4.0 x4) er fem gange hurtigere end almindelige SATA SSD’er og 35 gange hurtigere end roterende HDD’er!

M.2 2280 PCIe NVMe - SSD Harddisk

Fordele:

  • Hastighed
  • Lydløs
  • Stabilitet (er ikke følsom over for slag og stød)
  • Lang levetid
  • Lavt strømforbrug (bedre batteritid på bærbar computer)
  • Skal ikke defragmenteres

HDD (Harddisk)

hard drive 5 1285771 m 300x201 - SSD Harddisk

En traditionel harddisk er mekanisk og minder faktisk meget om en rejsegrammofon. Den består typisk af flere skiver, der er lavet af metal eller glas, og som roterer med 4000-15000 rpm. Inde mellem skiverne sørger et læse/skrivehoved, der minder om en slags pickup, for at finde de data, man skal bruge. Der er et læse/skrivehoved for hver skive.

Læse-/skrivehovedet læser skiven uden at røre ved den, men er så tæt på, at et fingeraftryk på skiven er nok til, at der ikke længere er plads mellem skiven og læse-/skrivehovedet. Det er nemt at forestille sig, hvor lidt der skal til for at ødelægge en HDD i drift, hvis den får et slag. Er harddisken slukket, er der ingen fare på færde, da læse/skrivehovedet dermed er sikret uden for skiven, ligesom pickuppen på en pladespiller. En HDD bliver langsom med tiden, hvis den ikke bliver defragmenteret indimellem. Det vil sige, at man samler dataene på disken, så læse/skrivehovedet ikke skal lede så meget efter dataene.

Ulemper

  • Langsom
  • Støjer
  • Følsom over for stød og slag
  • Bliver varm (på grund af friktion)
  • Højere strømforbrug
  • Skal defragmenteres jævnligt