Installation og opsætning af et Linux-operativsystem
Hvis du mangler et godt alternativ til Windows, vil jeg anbefale, at du prøver Linux.
Support fra Microsoft af Windows 10 udløber den 14. oktober 2025. Hvis din computer ikke kan opgraderes til Windows 11, og du gerne vil beholde din computer lidt endnu, vil Linux være en oplagt mulighed.
En stor fordel er, at der er fuld support og opdatering både med drivere og software i fem år ad gangen. Samtidig kræver systemet ikke nær så meget computerkraft som f.eks. Windows. Det betyder, at man kan få en ældre computer, der ellers skulle have været skrottet, til at køre helt hæderligt.
Systemkrav til computeren:
- 4 GB RAM
- 100 GB harddiskplads
- 64 bit CPU (enkeltkerne) med 2 GHz hastighed eller bedre
- 1440 x 900 opløsning eller højere
- High definition grafikkort og skærm
- Højhastigheds internetforbindelse
Linux har været på banen i mange år og har i stor udstrækning været forbeholdt “nørder” og specialister, da det har manglet den brugervenlige interface, som vi kender fra Windows. I de senere år er der dog kommet flere brugervenlige versioner, såsom Mint, der minder meget om Windows og gør det muligt for alle, der er vant til Windows, at være med. LibreOffice er en del af installationen. Det er en komplet officepakke, ganske gratis. Der findes i flere hundrede versioner, hvor kun det er nogle ganske få jeg vil anbefale til den almindelige bruger. Jeg vil ikke skrive en hel masse om Linux, men i stedet opfordre dig til at søge lidt på nettet omkring emnet. Kunne du tænke dig at prøve kræfter med det, vil jeg klart anbefale Mint, Manjaro og Zorin er også et par gode emner. Du kan finde mere om emnet her: DistroWatch.
Antivirus til Linux: Du behøver ikke at installere et antivirusprogram, da sikkerheden er høj. Dette skyldes blandt andet, at du skal bruge dit password for overhovedet at kunne installere programmer.
WWW: De fleste er vel på nettet 90% af tiden ved almindelig brug af computeren, så internetoplevelsen vil være den samme som med Windows, da tilgangen foregår med enten Google eller Firefox-browser.
Programmer: Du behøver heller ikke selv at lede efter nye programmer på nettet, da Linux har sit eget indbyggede softwarecenter. Det minder meget om Apples, men her er alle programmerne bare gratis.
Installation af Linux: Det er ikke muligt at installere via fjernsupport, så du skal en tur forbi mit værksted for at få det installeret. Pris: 499 kr. Jeg vil anbefale, at du læser lidt om Linux på nettet, da det er lidt anderledes end Windows. Linux Mint ligner en blanding af Windows og Apples OS X. Der er dog få computere, der ikke fungerer 100% med Linux.
Linux vs Windows
Åben kildekode: Linux er baseret på åben kildekode, hvilket betyder, at kildekoden er tilgængelig og kan ses, ændres og distribueres frit af enhver. Dette giver brugerne større kontrol og gennemsigtighed over deres operativsystem.
Sikkerhed: Linux er kendt for at være mere sikkert end Windows på grund af sin designfilosofi og stærke adgangskontrol. Linux har færre kendte sårbarheder og er mindre tilbøjelig til malwareangreb sammenlignet med Windows.
Stabilitet og ydeevne: Linux-operativsystemet er generelt kendt for sin stabilitet og ydeevne, især på ældre eller mindre kraftfuldt hardware. Linux-systemer kan køre glat selv på ældre computere og kræver ofte færre ressourcer end Windows.
Fleksibilitet og tilpasning: Linux tilbyder en høj grad af fleksibilitet og tilpasning. Brugere kan vælge mellem et bredt udvalg af Linux-distributioner (også kendt som “distros”), der tilbyder forskellige desktopmiljøer og softwarepakker, såsom Ubuntu, Fedora, og Debian.
Gratis og åben kildekode-software: Linux-økosystemet inkluderer en bred vifte af gratis og åben kildekode-software (FOSS), herunder office-suite, webbrowsere, multimedieafspillere og udviklingsværktøjer. Dette giver brugerne adgang til kraftfulde værktøjer uden omkostninger.
Community Support: Linux har en aktiv og dedikeret fællesskab af brugere og udviklere, der bidrager til support, fejlrettelser og udvikling af software. Dette skaber et solidt supportnetværk for brugere, der har brug for hjælp eller rådgivning.
Skalérbarhed og pålidelighed: Linux-operativsystemet er yderst skalerbart og pålideligt og bruges bredt i alt fra personlige computere til store servere og indlejrede systemer. Dette gør det velegnet til en bred vifte af anvendelser og brugssager.
Selvom Linux har mange fordele, er det vigtigt at bemærke, at det ikke nødvendigvis er det bedste valg for alle brugere. Nogle brugere kan finde det vanskeligere at tilpasse sig Linux’s brugergrænseflade og softwareøkosystem, især hvis de er vant til Windows. Det er også vigtigt at overveje softwarekompatibilitet, da visse programmer og spil muligvis kun er tilgængelige for Windows. Derfor er det vigtigt at overveje ens specifikke behov og krav, før man beslutter sig for at skifte til Linux.